Gule fagforeninger vinder frem: Så meget kan du spare på kontingentet
Danske lønmodtagere kan i dag vælge en fagforening, der koster under 100 kroner om måneden, mens de klassiske, såkaldt røde fagforbund typisk koster fire til fem gange så meget. Det skriver Politiken, der peger på et historisk fald i medlemstallet hos de traditionelle fagforeninger, samtidig med at de billigere, gule alternativer vinder frem.
For den enkelte lønmodtager kan forskellen mærkes direkte på privatøkonomien. Et kontingent, der ligger 300-400 kroner lavere om måneden, svarer til flere tusinde kroner om året – penge, der i stedet kan gå til opsparing, afdrag på gæld eller almindeligt forbrug.
Hvorfor vælger flere de billige fagforeninger?
Ifølge Politiken sker udviklingen i en periode med historisk lav arbejdsløshed, hvor der løbende skabes nye job. Når jobmarkedet er stramt, og mange oplever tryghed i ansættelsen, stiller flere lønmodtagere sig selv spørgsmålet, om de overhovedet har brug for den dyrere, klassiske fagforening med dens overenskomstarbejde og faglige rådgivning.
De gule fagforeninger tilbyder typisk et mere afgrænset produkt til en lavere pris, og for nogle lønmodtagere kan den lave pris i sig selv være afgørende, når husholdningsbudgettet skal strækkes.
Hvad skal du overveje, før du skifter?
Selvom prisforskellen kan være fristende, er det værd at kigge nærmere på, hvad man rent faktisk får for pengene i de forskellige fagforeninger. De klassiske forbund tilbyder ofte juridisk bistand ved konflikter med arbejdsgiveren, konfliktstøtte i forbindelse med overenskomstforhandlinger og adgang til efteruddannelse, som ikke nødvendigvis følger med et billigere medlemskab.
For den enkelte lønmodtager handler valget derfor ikke kun om den månedlige udgift, men også om, hvilken form for tryghed og rådgivning man ønsker at have adgang til, hvis man en dag skulle få brug for det – for eksempel ved en fyring, en arbejdsskade eller en tvist om løn og arbejdsvilkår.
Det kan derfor være en god idé at sammenligne, hvad de forskellige fagforeninger konkret dækker, før man udelukkende lader sig lede af prisen. Mange arbejdspladser har tillidsrepræsentanter eller HR-afdelinger, der kan give indblik i, hvilke fordele et givent medlemskab reelt indebærer.
Konsekvensen for pengepungen
Uanset hvilken fagforening man vælger, er kontingentet en fast udgift, der bør indgå i det månedlige budget på lige fod med husleje, forsikringer og andre faste poster. Har man ikke gennemgået sit fagforeningsvalg for nylig, kan det være værd at tjekke, om man betaler for ydelser, man reelt ikke bruger – eller omvendt risikerer at stå uden vigtig rådgivning, hvis noget går galt på jobbet.
