Boligmarkedet undgik det værste efter Iran-krisen – men renterne er stadig høje

Den akutte krise mellem Iran og USA, der i foråret sendte renter og oliepriser i vejret, ser nu ud til at have toppet. Men effekten sidder stadig i renten på boliglån, og boligkøbere skal derfor regne med et dyrere lån, end de gjorde før krigen. Det skriver Mybanker i en analyse af cheføkonom Jens Hjarsbech.
En aftale, der dæmpede de værste udsving
Ifølge Mybanker indgik USA og Iran i sidste uge en aftale, som fjernede den mest akutte risiko for en langvarig konflikt om Hormuz-strædet, hvor en stor del af verdens olietransport passerer. Aftalen betegnes af Jens Hjarsbech som en “TACO fra Trump” – en henvisning til, at præsidenten endnu en gang trak sig fra en hårdere kurs, da presset blev for stort.
Selvom aftalen ifølge analysen udenrigspolitisk er svag, har den ifølge Mybanker en positiv sideeffekt for økonomien: Den fjerner de mest ekstreme scenarier, som ellers kunne have sendt renter og energipriser markant højere.
Renter og oliepriser falder – men ikke tilbage til udgangspunktet
Både renter og oliepriser er faldet siden krisens højdepunkt, men ifølge Mybanker er de ikke vendt tilbage til niveauet fra før konflikten. Den Europæiske Centralbank hævede renten, inden aftalen kom på plads, som reaktion på stigende inflation, og markedet forventer nu også, at den amerikanske centralbank, Fed, hæver renten senere på året.
Det samme mønster gør sig gældende for de danske realkreditrenter, som heller ikke er kommet tilbage til deres tidligere niveau. Ifølge analysen skyldes det blandt andet, at det tager tid at genopbygge oliebeholdninger, og at hverken energiinfrastruktur eller skibstrafik i regionen er fuldt normaliseret. Dertil kommer, at der fortsat er stor usikkerhed om, hvorvidt Hormuz-strædet igen kan blive lukket.
Det betyder det for boligkøbere
Konkret betyder de højere renter, at boligkøbere i dag skal kreditgodkendes ud fra en rente på fastforrentede lån på 4 procent, mod 3,5 procent inden krisen brød ud, fremgår det af Mybankers analyse.
Når man også regner kursforskellene med, ender det ifølge Mybanker med, at boligejere skal betale knap 250 kroner mere om måneden efter skat i rente for hver million kroner, de har lånt med et fastforrentet lån, sammenlignet med perioden lige før krisen.
Det kan mærkes særligt for dyrere boliger og store lån, men ifølge analysen er der ikke tale om en stigning, der for alvor bremser boligmarkedet på landsplan. De seneste boligmarkedstal viser da også fortsat pæn aktivitet, skriver Mybanker.
Fortsat usikkerhed om fremtiden
Selvom de værste scenarier ser ud til at være undgået, understreger Mybanker, at der fortsat er stor usikkerhed at tage højde for. Der er ikke en endelig aftale mellem USA og Iran om alle stridspunkter, og det er uklart, om Israel og Hizbollah vil respektere en eventuel våbenhvile. Israel har allerede foretaget angreb i Libanon, og det første planlagte møde mellem USA og Iran om videre forhandlinger er ifølge analysen allerede blevet udskudt.
For boligejere og boligkøbere betyder det, at renteniveauet fortsat kan blive påvirket, hvis konflikten blusser op igen. Derfor kan det være en god idé at indregne en vis usikkerhed i renten, når man beregner sin økonomi ved et kommende boligkøb eller en omlægning af lån.
Læs også: Sådan sammenligner du lån korrekt – se ud over renten


