Konsekvenserne ved ikke at betale sit kviklån

Hvis du har taget et kviklån og ikke kan betale det tilbage, er det vigtigt at kende konsekvenserne, før situationen udvikler sig. De kan vise sig at være både omfattende og langvarige, både økonomisk og juridisk. Heldigvis er der stadig handlemuligheder, hvis du havner i betalingsvanskeligheder.

Gældsopsamlinger og inkasso

Når du ikke betaler dit kviklån, starter långiveren typisk med rykkerskrivelser. Efter nogle ugers manglende betaling bliver gælden ofte solgt til et inkassobureau. Dette betyder, at dit låneselskab ikke længere er ansvarlig for at inddrive gælden – i stedet tager et tredjepartsselskab over.

Inkassofirmaer er underlagt dansk lovgivning (Betalingsloven og Inkassoloven), og de må ikke true eller chikanere dig. De kan dog rykke aktivt, opkræve gebyrer for deres indsats, og i værste fald anlægge retssag mod dig. Med en retssag kommer der omkostninger på toppen – både dommerbetaling, advokatomkostninger og tilsammen kan beløbet blive betydeligt større end det oprindelige gæld.

Påvirkning af dit kreditvurdering

Ubetalte kviklån rapporteres til Dansk Kreditoplysninger og andre kreditvurderingsbureauer. Dette betyder at din kredithistorik bliver negativ, og fremtidigt vil det være svært – eller umuligt – at få nye lån, kreditkort eller få godkendt lejeboligansøgninger.

En negativ kreditnotering kan holde sig i op til seks år. I praksis betyder det, at banker, låneudbydere og endda nogle arbejdsgivere eller udlejere kan se, at du ikke har betalt dine gældsforpligtelser. Dette kan påvirke dine muligheder betydeligt.

Retssag, dom og eksekution

Hvis inkassofirmaet ikke kan indkræve gælden frivilligt, kan de anlægge retssag mod dig. I mange tilfælde ender sagen med, at der falder dom over dig. Når først du har fået en dom mod dig, kan långiveren betragte det som juridisk bevis for gælden.

Efter en dom kan gælden udlægges til eksekution, hvilket betyder at Statens Eksekutorkontor kan søge at inddrive beløbet ved at få udbetaling af løn eller hævelse fra din bankkonto. Der er grænser for, hvor meget der kan tages direkte fra din løn (et beløb skal reserveres til dine daglige udgifter), men processen kan være stressende og faktisk påvirke din hverdag alvorligt.

Renter, gebyrer og den spiralende gæld

Et vigtigt punkt: hvis du ikke betaler et kviklån, fortsætter renten med at løbe. Kviklån har som regel høje renter (ofte 20-30% årligt eller højere), og hvis der lægges gebyrer fra inkasso og juridiske udgifter på top, kan dit samlede beløb meget hurtigt blive langt større end det oprindelige lån.

Denne “spiralende gæld” er en af de værste aspekter ved ikke at betale. Et 5.000 kroners kviklån kan hurtigt blive til 8.000-10.000 kroner eller mere med renter og gebyrer.

Hvad kan du gøre?

Hvis du står i denne situation, er det vigtig at handle proaktivt. Kontakt långiveren så snart som muligt og forklare din situation – mange vil være villige til at diskutere betalingsplaner. Du kan også henvende dig til Gældsstyrelsen, som er en statslig institution, der kan hjælpe dig med gældsrådgivning og eventuelle afbetalingsordninger.

I nogle tilfælde kan du få lavet en gældsordning gennem domstolen, eller du kan ansøge om restancerente (rentefrihed på en del af gælden). Det er meget vigtigere at handle nu end at vente og lade gælden vokse.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor længe kan långiveren inddrive gælden?

Långiveren kan typisk inddrive i op til 20 år, afhængigt af den oprindelige domsfælding. Men i praksis fokuserer de mest på de første par år, da gælden bliver sværere at inddrive over tid.

Kan jeg blive fængslet for at skyldre på et kviklån?

Nej, Danmark har ikke fængsel for gæld (siden 1871). Du kan dog få tvangsfuldbyrdelse gennem løn- eller kontohævning, men ikke fængsling alene for at skylde penge.

Hvad hvis jeg ikke kan betale selv på betalingsplan?

Kontakt Gældsstyrelsen eller en gældsrådgiver. Der findes ressourcer til mennesker i alvorlige økonomiske vanskeligheder, herunder mulighed for gældsnedsættelse eller fyldestgørelse hvis situationen er særlig kritisk.

Skrevet af Camilla Overgaard, tidligere bankrådgiver. Generel information, ikke individuel rådgivning.